Vandrefalk
- 699,-
- Vandrefalk i lædersnøre
- Højde: 45 mm
- Sterling Sølv 925. Håndlavet
VANDREFALK
Vandrefalken er en kompakt bygget fugl med et kraftigt bryst. De voksne fugle har en karakteristisk sort skægstribe, stålgrå overside og tværstribet underside i sort og hvid.
Vandrefalken er en af verdens mest udbredte fuglearter. Den forekommer i forskellige racer på alle kontinenter.
Efter voldsom bekæmpelse, indsamling af falkeunger til falkonérvirksomhed og forgiftning med miljøgifte som DDT, kollapsede bestanden i midten af forrige århundrede.
Der skulle gå 50 år før bestanden fik fodfæste igen, og Vandrefalken er nu genindvandret som ynglefugl i Danmark.
Vandrefalken er en af dyreverdenens mest fascinerende skabninger og en af verdens hurtigste fugle. Den er en fantastisk luftakrobat og er i stand til at nå hastigheder på op mod 390 km i timen, når den fra stor højde styrtdykker efter sit bytte.
Vandrefalkens føde udgøres overvejende af mellemstore fugle, som mindre ænder, vadefugle og kragefugle.